FAQ

Frequently Asked Questions

Hvornår skal man behandle åreknuder?


Det anbefales at få fjernet åreknuder hvis de er generende, men det er altid en god idé at blive tjekket før svære symptomer som eksem og bensår opstår.




Er der gener efter behandlingen?


Når åreknuderne fjernes, vil der komme blødning under huden. Du må derfor forvente gul-blå-sorte misfarvninger af huden og eventuelt mindre ømme blodansamlinger. Dette vil forsvinde af sig selv i løbet af nogle uger til få måneder. Blødning ud gennem forbindingen forekommer sjældent. En evt. blødning kan standses ved at binde noget stramt om benet og lægge sig med benet opad.

Mindre følenerver løber ved siden af åreknuderne i underhuden og kan påvirkes ved operationen. Der kan derfor forekomme områder på benet med nedsat eller ændret følesans. Generne svinder ofte igen i løbet af nogle måneder.

Infektion såvel som blodpropper forekommer yderst sjældent. Dette forebygges ved, at du bevæger dig og bruger støttestrømpen.




Skal jeg være sygemeldt efter behandlingen?


Behov for sygemelding afhænger af hvilket arbejde du har.

Mange jobs kan fint bestrides umiddelbart efter behandling - mens andre ikke kan.

Det vigtige er, at man i dagene med forbindingen, sørger for at have det behandlede ben oppe når man sidder, og at man ikke står stille for lang tid ad gangen.




Hvornår kan jeg køre bil?


Man bør ikke køre bil de første dage efter behandlingen, da du får forbinding på.




Skal jeg komme til kontrol efter behandlingen?


Efter behandlingen vil du få en tid til kontrol til vurdering af resultatet og/eller behandling af modsatte ben.




Kommer åreknuderne igen?


Hos ca. 10% af patienterne, kan åreknuder komme igen indenfor et år, som let kan fjernes.




Hvornår forsvinder de sidste hårde knuder under de små minisnit?


Knuderne forsvinder af sig selv i løbet af uger til få måneder.




Hvornår må jeg bade?


Du må tage brusebad 1-3 døgn efter operationen, når forbindingen er fjernet.

Du bør undgå karbad, spabad og svømmehal indtil såret er helet.




Hvornår kan jeg begynde på sport igen?


Mærk selv efter, hvornår du er klar til fysisk træning. Kan som regel genoptages efter 4-5 dage.




Hvordan virker laserbehandling?


Laserbehandling foregår i lokalbedøvelse, hvor den syge vene varmes op med laser, hvorefter den lukker og bliver til en streng, som kroppen selv fjerner. Læs mere her: https://www.kirurgiskcenter.dk/behandling-af-areknuder




Skal jeg tage min vanlige medicin?


Du skal tage din sædvanlige medicin, med mindre du er blevet oplyst om andet ved forundersøgelsen. Det gælder også blodfortyndende medicin.




Har I klinikker andre steder i landet?


Ja, du kan blive udredt og undersøgt for åreknuder på Kirurgisk Center Møn, Roskilde. For tidsbestilling i Roskilde skal du have en henvisning fra egen læge, hvorefter du kontakter Kirurgisk Center Møn på 76 10 40 60 - her kan du vælge at blive undersøgt og udredt for åreknuder i Roskilde.




Skal jeg have bundbind på i klinikken?


Skærpede retningslinjer for brugen af værnemidler på sundhedsområdet, medfører at vi nu bruger mundbind ved tæt kontakt med vores patienter. Vi anbefaler ligeledes at vores patienter medbringer eget mundbind til behandling og konsultation som en ekstra sikkerhed og for forebyggelse af smitterisiko.